Princip for lektiepolitik

Princippets navn og hvad er det overordnede formål med, at vi laver dette princip?

_{Princip for lektiepolitik på Hanebjerg.}

_{Vi tror på, at lektier skal være relevante, meningsfulde, engagerende og støttende for elevens udvikling.}

_{Hvorfor arbejder vi med lektier på Hanebjerg Skole?}

 _{Lektier tilbyder mulighed for repetition og praksis af det lærte stof, hvilket kan forstærke læringen.}

_{Lektier kan hjælpe elever med at udvikle selvstændighed og ansvar svarende til elevens klassetrin.} 

 _{Lektiens form og omfang skal svare til elevens klassetrin.} 

Hvilke konkrete mål skal princippet indeholde og hvem henvender princippet sig til?

Det er et mål for dette princip, der er skabt i samarbejde mellem skolebestyrelsen, MED-Udvalget og skolens ledelse, at den enkelte elev, forældrepar og teams på Hanebjerg Skole kan læse sig til en tydelig holdning og praksis omkring brugen og arbejdet med lektier på den enkelte afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling).

Hvordan hænger dette principområde sammen med skolens vision, mission og værdier?

På Hanebjerg Skole arbejder hver dag med tre stærke grundværdier, der handler om: At vi danner for livet, fællesskabet er et fælles anliggende og vi vil være fagligt ambitiøse og nysgerrige. 

Aldersvarende arbejde med fagligt indhold i skoledagen hænger tæt sammen med vores mission for fællesskaberne: ”Den enkelte elev på Hanebjerg Skole vil lære at mestre livet, fagligheder og egen deltagelse i fællesskabet og demokratiet på et meningsfuldt og alderssvarende niveau”.

Hvordan ser hverdagen ud (tegn på), når skolens interessenter arbejder på at efterleve det retningssættende princip?

Motivationsfremmende lektier er ofte dem, der engagerer eleverne på en meningsfuld måde. 

Her er nogle eksempler: 

ü  Projektbaserede opgaver: Give eleverne frihed til at vælge et emne og udforske det gennem et projekt. Dette kan øge deres interesse og motivation, da de kan vælge noget, de virkelig brænder for.

ü  Anvendelsesorienterede opgaver: Opgaver, der forbinder det lærte stof med den virkelige verden, kan være motiverende. For eksempel at skabe noget, løse et problem eller udforske en idé i praksis.

ü  Valgmuligheder: Give eleverne valg inden for lektie emner eller metoder. Dette øger deres følelse af kontrol og kan motivere dem, da de føler sig mere investerede.

ü  Kreative opgaver: Opgaver, der tillader kreativ udfoldelse, som skrivning, tegning, musik eller lignende, kan være meget motiverende for visse elever.

ü  Samarbejdsopgaver: Opgaver, der opfordrer til samarbejde og gruppearbejde, kan motivere elever gennem interaktion og fælles mål.

ü  Problemløsende opgaver: Opgaver, der kræver eleverne at tænke kritisk og løse komplekse problemer, kan være udfordrende og dermed motiverende.

ü  Personlig relevans: Opgaver, der lader eleverne forbinde det lærte med deres personlige interesser eller oplevelser, kan øge motivationen.

Hvordan ser hverdagen ud (tegn på), når skolens interessenter arbejder på at efterleve det retningssættende princip?

For indskolingen (0. – 3. klasse) 

·         Fokus på skoledagens organisering: Opfordring til at forberede sig som familie på den kommende skoledag ved at pakke tasken og have et overblik over skoleskemaet. 

·         Deling af dagens arbejde: Eleverne viser det, de har arbejdet med, hjemme. 

·         Læsning og ugeplaner: 20 minutters daglig læsning, og at ugeplaner læses sammen med forældrene.

·         Lektierne for denne aldersgruppe vil primært fokuserer på at etablere gode rutiner og skabe forventninger om skoledagens struktur snarere end specifikke opgaver eller øvelser, da meget få lektier er hensigtsmæssige på dette trin. Arbejdet med lektier foregår derfor i skoletiden.

Mellemtrinnet (4. – 6. klasse):

·         Øvelser og færdighedstræning: Opfordring til at arbejde med faglige færdigheder som tabeltræning samt få enkelte træningsopgaver.

·         Projekter og refleksion: arbejde med projekter, informationssamling og refleksion over emner, som der arbejdes med i skolen. 

·         Læsning og ugeplaner: 20 minutters daglig læsning, og at ugeplaner læses sammen med forældrene.

Udskolingen (7. – 9. klasse):

·         Større afleveringer og projekter: Arbejde med større projekter og afleveringer for at styrke dybdegående læring.

·         Ansvar og forberedelse: Støtte elevernes evne til at tage ansvar for deres egen læring ved at planlægge og udføre opgaver i god tid.

·         Forældrenes rolle: Forældre opfordres til fortsat at støtte aktivt, skabe gode arbejdsrammer derhjemme og kommunikere med lærerne ved behov.

Generelle retningslinjer for forældre:

·         Støtte og samtaler: Skab en god kommunikation med dit barn om skoledag.

·         Planlægning og tidsstyring: Hjælp med at planlægge og organisere tid og arbejdsopgaver for at skabe en positiv lektie oplevelse.

·         Kommunikation med skolen: Samarbejde med lærerne omkring eventuelle vanskeligheder eller behov, enten hvis opgaverne er for lette eller for svære.

Retningslinjer for lærere og skolen:

·         Differentierede lektier: Tilstræb variation og tilpasning af lektierne baseret på elevens behov. Lektierne skal passe til elevens alder og faglige niveau. 

·         Klasseteamets rolle: Klasseteams etablerer rammerne for lektiemængden og arbejder på at opbygge en sund lektiekultur. Denne kommunikeres til forældrene. Ugeplan udarbejdes på alle klassetrin. De ældste elever skal selv følge med - og for de yngste elever, så skal forældrene støtte op om dagligdagen ved at orientere sig og hjælpe barnet med overblikket.

·         Større afleveringer i forskellige fag skal ikke ligge på samme tidspunkter.

·         Feedback og ealuering: Lærerne giver feedback og vurderer elevens lektiearbejde for at kvalificere forståelse og læring.

Hvilken viden har vi nu om emnet eller teamet og hvad er vigtigt at fremhæve?

Vi er opmærksomme på: 

ü  Mængden af lektier: For meget lektiearbejde kan have negative konsekvenser og skabe stress eller mindske trivsel hos vores elever.

ü  Alder og faglig relevans: Effekten af lektier varierer med alder og fagområde. Ældre elever kan drage mere fordel af lektier, især når de er relevante og fokuserede. 

ü  Kvalitet vs. kvantitet: forskning viser, at det er lektiernes kvalitet og relevans, ikke nødvendigvis mængden, der har størst indflydelse på læringen.

ü  Differentiering: Betydningen af lektier kan variere mellem elever og deres individuelle læringsstile og behov.

ü  Forældreinddragelse: De rigtige typer af lektier kan engagere forældre i deres barns uddannelse og fremme et positivt samarbejde mellem hjem og skole.

Lektier og anbefalinger til den løbende feedback: 

Læringsfremmende feedback er afgørende for elevernes udvikling. 

·         Specifikke kommentarer: I stedet for generelle udsagn som fx "godt arbejde" kan feedbacken være specifik. Fx: "Du har gjort et godt stykke arbejde med at organisere dine argumenter i din skrivning. "Prøv at inkludere flere detaljer for at styrke dine pointer."

·         Styrker og forbedringsområder: Fremhæv, hvad eleven gør godt, og identificerer løbende udvalgte områder, hvor der er plads til forbedring. For eksempel: "Du formår virkelig at forklare dine matematiske trin klart. Arbejd på at dobbelttjekke dine enhedsomregninger for at undgå fejl."

·         Positive og konstruktive tilbagemeldinger: Ros blandes med konstruktiv kritik for at skabe en balance mellem at anerkende indsatsen og pege på områder, der kan forbedres.

Nogle typer feedback kan være mindre effektive eller endda kontraproduktive, hvis de ikke er velovervejet eller præsenteres på en passende måde. Eksempler på sådanne feedbackformer inkluderer: 

·         Fejlkorrektion uden forklaring: Korrektion af fejl uden en forklaring eller rettelse af, hvordan man undgår disse fejl i fremtiden, kan begrænse elevens forståelse. 

·         Generel ros uden specifikationer: At sige "Godt arbejde!" uden at angive, hvad der præcis var godt, kan være mindre nyttigt for elevens forståelse af, hvad de gjorde rigtigt.

·         Negative eller nedladende kommentarer: Hård eller nedladende kritik uden konstruktive forslag kan have en demotiverende effekt og kan ikke bidrage til elevens udvikling. Markering af fejl med minustegn uden beskrivelsen af fejlen er ikke læringsfremmende eller motiverende for eleven. 

Hvem er ansvarlig for de forskellige arbejdsopgaver?

Ledelsen står for implementering af princippet efter afsluttende og kvalificerende drøftelser i skolebestyrelse, I MED-udvalget og med det undervisende eller pædagogiske personale.

Det undervisende personale arbejder med det retningssættende princip og arbejder sammen med elever og forældre på den daglige levendegørelse principperne, inden for de rammer, der er til rådighed. 

Hvordan ser tidsplanen ud for implementering?

November 2023 - februar 2024: Afsluttende kvalificering mellem skolebestyrelse og ledelse.

Ledelsen igangsætter implementering fra xx i 2024

Forældre orienteres ved udsendelse af det skriftlige princip.

Hvornår evalueres dette princip?

 Senest januar 2025

Links og andet faglitteratur, man kan fordybe sig i efter læsning af princippet.

Forsker: Derfor er der ingen grund til at skrotte lektier (folkeskolen.dk)

Hvad er lektier og hvornår virker de? | emu Danmarks læringsportal

Der er læring i lektier – men nogle lærer mere end andre | Asterisk | DPU (au.dk)

Er det godt, at børn har lektier for? Udforsk Sindet Pædagogisk psykologi