Pædagogisk lærerplan
HFO 1+2
Hanebjerg Skoles fritidsordning
Indhold
Tema A Natur og naturfænomener – ”Den sunde fornuft”
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse:
Tema B Kreativitet og musiske udtryksformer
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse:
Tema C Fællesskab og relationer
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse:
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse:
Tema E Matematik hvad skal jeg med det?
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse:
Tema F Dannelse gennem sproget
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse:
Bilag 1. Årshjul for overgangsarbejdet fra dagtilbud til tidlig HFO Start / HFO Hanebjerg
Indledning:
På HFO Hanebjerg arbejder vi med udgangspunkt i værdierne for Hanebjerg skole, Mål og Indholdsbeskrivelsen for HFO Hillerød kommune, Fælles børn fælles ansvar og Stærke fællesskaber i almenmiljøet med plads til forskellighed.
Værdierne på Hanebjerg skole ser således ud:
’Vi danner for livet’
’Vi vil være fagligt ambitiøse og nysgerrige’
’Fællesskabet er et fælles anliggende’
Fællesskab er et fælles anliggende | Vi danner for livet | Vi vil være fagligt ambitiøse og nysgerrige |
Den gode relation | Samspil mellem mennesker | Motivation |
Interaktion | Livsduelighed | Variation |
Anerkendelse | Fremhæve styrker, styrke svagheder | Engagement |
Ansvarlighed | Tydelighed | Forpligtigende og ansvarlig deltagelse |
Tillid og respekt | Tryghed og omsorg | Feedbackkultur |
Fælles børn-Fælles ansvar | Empati | Dialog og medindflydelse |
Værdierne fra Mål og indholdsbeskrivelsen for HFO Hillerød kommune er:
’Det frie valg’
’Leg og spontane aktiviteter’
’Forpligtende fællesskaber’
’Krop, bevægelse og sundhed’
Den pædagogiske lærerplan beskriver den del af børnenes hverdag der er indeholdt i HFO1 og 2, tidlig HFO start med overgangsarbejdet og vores anerkendende pædagogfaglige tilgang til arbejdet med børnene.
Vi har valgt, at gøre den pædagogiske lærerplan meget praksisnær og kort med det formål, at den vil blive anvendelig i praksis og give et billede for andre af det pædagogiske arbejde med børnefællesskaber på HFO Hanebjerg
Vi arbejder anerkendende:
- Når vi anerkender barnet og regulerer den uhensigtsmæssige adfærd.
- Når vi viser barnet forskellige alternative handlemuligheder, som et led i deres dannelse og respekt for andre.
- Når vi giver barnet vejledning i forhold til det de siger, ønsker eller gør.
- Når vi viser barnet nye og andre muligheder.
- Når vi hører og ser barnet.
Det pædagogiske personale er certificeret af DGI i forhold til Idræt, leg og bevægelse. Personalegruppen bliver hvert år re-certificeret og nye medarbejdere får et introforløb. Vi har en bevægelsespolitik der afspejler arbejdet med bevægelse.
Personalegruppen har også særlige kompetencer i forhold til børn med særlige behov. De sidste 3 år har vi styrket praksis gennem et målrettet kompetenceforløb i samarbejde med KP (Københavns professionshøjskole). Vi arbejder med udgangspunkt i børnefællesskaber der understøtter såvel det enkelte barn, som gruppens trivsel og udvikling. Vi sikrer, at de fysiske rammer og rammesætningen af de pædagogiske aktiviteter understøtter aktuelle behov i gruppen eller de fælles mål vi har. Der arbejdes med udgangspunkt i pædagogisk analyse og dokumentation for særlige indsatser, ofte i tæt samarbejde med vores AKT-team.
Samarbejdet med forældrene foregår, som en del af skole/hjemsamarbejdet. Hver gruppe/klasse har en tilknyttet kontaktpædagog der ugentligt samarbejder med klasseteamet og sikrer, at samarbejdet opleves professionelt af forældre og kollegaer.
Vi finder det vigtigt at børnene oplever sig som en del af noget større og vi styrker relationerne imellem børn og voksne. Det sker når vi har fælles skolefridage eller når HFO2 har arrangementer og aktiviteter for de store børn.
Personalet udarbejder hvert år årshjul for aktiviteter for både HFO1 og HFO2.
Vi har fælles skolefridage for alle tilmeldte HFO1 børn. På udvalgte skolefridage som f.eks. første og sidste uge af sommerferien kan vi vælge at holde åbent lokalt, såfremt der er tilstrækkelig antal tilmeldte børn og tilstrækkelig antal medarbejdere til, at sikre dækningen.
Formålet med fællesaktiviteter i ferierne og i HFO2 er, at styrke relationerne de store børn imellem forud for overgangen til udskolingen.
Opbygning af lærerplanen:
Lærerplanen beskriver vores hverdag gennem 6 temaer:
Natur og naturfænomener / Kreativitet og musiske udtryksformer / Fællesskaber og relationer / Idræt, leg og bevægelse / Matematisk opmærksomhed og Dannelse gennem sproget.
Hvert tema er uddybet med mål for temaet, pædagogiske opmærksomheder og dannelse, tiltag og aktiviteter og tegn vi gerne vil se når målet er nået.
Efter temaerne er vedhæftet bilag: Overgangsarbejde fra børnehave til tidlig HFO-start, beskrivelse af HFO2, Bevægelsespolitik og kostpolitik.
Tema A
Natur og naturfænomener – ”Den sunde fornuft”
Mål for temaet er at få
Forståelse for omgivelser og naturen - øge naturbevidsthed
Viden om miljø, klima og økosystemer
Glæde ved, at bruge naturen og udelivet
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse
Sund fornuft i forhold til påklædning efter vejret og årstiden
Respekt for naturen
Ramme for den frie leg i naturen
Værdien af genbrug
Nysgerrighed og at gribe børns interesser og udvide deres horisont og forståelse
Motivation
Værdien i, at være og give tid og plads til de sanselige oplevelser
Tiltag og aktiviteter
Årstidsbestemte værksteder
Naturoplevelser der skaber det fælles tredje ved, at bruge naturen og lære den, at kende
Science tilgang, undersøgende og sansestimulerende aktiviteter
Styrkelse af grov og finmotorik gennem aktiviteter i naturen
Tur virksomhed i tidlig HFO-start på skolefridage og ferier
Dialog med børnene om forskellige naturfænomener
Bruge naturen som legeplads og læringsplads
Tegn på at målet er nået
Når børnene viser respekt for naturen
Når børnene tager initiativ til ude liv og viser interesse
Når børnene er glade for udeaktiviteter og efterspørger det
Tema B
Kreativitet og musiske udtryksformer
Mål for temaet er at
Arbejde med kreative og musiske udtryksformer, som understøtter og udvikler evne og lyst til at eksperimentere.
Styrke fantasi, forestillingsevne og skabelsesprocesser.
Få færdigheder i brug af redskaber, materialer og teknikker.
Åbne øjnene for kultur og kulturfænomener
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse
Styrke identitetsdannelse og give mulighed for, at udtrykke sig og skabe fællesskaber
At kunne tage imod en instruktion og omsætte til praksis
Træning af børnenes fin og grov motorik
Sikre progression, passende sværhedsgrad og variation af aktiviteter tilpasses den enkelte og aldersgruppen
Inspirere børnene til at male uden for stregerne/linjerne
Tiltag og aktiviteter
Kreative værkstedsformer og aktiviteter
Forskellige Events
Fri leg med fantasi
Tegn på at målet er nået
Børnene knytter an til aktiviteterne og har lyst at deltage
Børnene sætter nye kreative processer i gang
Vi ser, at børnene udvikler sig i deres motoriske og kreative udfoldelser
Tema C
Fællesskab og relationer
Mål for temaet er at
Børnene oplever en kultur med udgangspunkt i empati, ansvarlighed og fællesskab.
Vi sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn i et fællesskab
Børn oplever glæde, tryghed og voksennærvær
Lytte til andre, bruge sproget og kunne sætte ord på tanker og følelser på konstruktiv vis
Udvikle mod, tage initiativ og handle i fællesskabet
Børnene kan følge anvisninger og modtage guidning
Barnet udvikler forståelse for egen rolle og påvirkning i fællesskabet
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse
De voksne sikrer trygge rammer for fællesskab, plads til nysgerrighed og styrkelse af relationer.
Børneperspektivet i fokus
Plads til forskellighed
De voksne er rollemodeller
Forståelse for individuelle følelser og behov
Tiltag og aktiviteter
Børnemøder med demokratiske processer
Værksteder, samarbejdslege og bevægelsesaktiviteter.
Børneinterview
Understøttelse af barnets frie valg, mulighed for selvvalgte aktiviteter og leg
Tegn på at målet er nået
Glade og trygge børn der bruger de voksne når de har behov
Børn der kan være i samspil med andre og formår, at lytte til andre og kan udsætte egne behov
Børnene inviterer hinanden ind i leg og fællesskaber
Børnene bruger sproget og kan lytte til hinanden i leg, dialog og ved konflikter
Tema D
Idræt leg og bevægelse
Mål for temaet er at
Børnene får gennem daglige bevægelsesaktiviteter mulighed for, at udvikle glæde ved bevægelse og bevægelsesfællesskaber
Børnene får en forståelse for sammenhængen imellem mental og fysisk velbefindende - herunder forskellige behov
Få styrket grov og finmotorik
Få kendskab til sund kost og livsglæde
Få kropslig forståelse og viden om forskellighed
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse
Opmærksomhed på aktiviteter der skal understøtte forskellige sanseområder
Det enkelte barns udviklingstrin og nærmeste udviklingszone
Kostpolitik omsat til hverdagspraksis
Vi skaber aktiviteter der imødekommer mulighed for alles deltagelse
Relations dannelse gennem bevægelse og leg
Tiltag og aktiviteter
Voksenstyrede fysiske aktiviteter der tilgodeser deltagelse for flest muligt
Bevægelsesaktiviteter gennem leg
Samarbejdslege der styrker fællesskabet
Tegn på at målet er nået
God stemning, børn og voksne der griner og har det sjovt
Børn der deltager og er aktive
Aktiviteter der genererer efterspørgsel
Alle børn er med
Tema E
Matematik hvad skal jeg med det?
Mål for temaet er at
Understøtte barnets forståelse for, hvad matematik kan og vigtigheden heraf.
Have basal viden om regneregler og hvordan det kan anvendes i hverdagen og leg
Understøtte børnenes forståelse for tallenes størrelse og værdi
Få forståelse for fair fordeling og matematisk nysgerrighed
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse
Inddrage matematiske begreber i hverdagens aktiviteter og dialog med børnene
Tiltag og aktiviteter
Inddrage tal og matematiske begreber i alle aktiviteter f.eks. måle, veje, tælle, italesætte forme/figurer og holddeling
Hjælpe børnene med opmærksomhed på uret / tal
Bevægelsesaktiviteter hvor tal indgår
Tage tid, tælle runder, måle længder
Tegn på at målet er nået
Når børn bruger tal, former, mængder og figurer i deres hverdag
At de store hjælper de små med, at forstå tal, former, figurer og regler for hvordan tingene kan regnes ud
Tema F
Dannelse gennem sproget
Mål for temaet er at
Barnet kan udtrykke sig gennem sproget om følelser, behov og tanker
Barnet kan bruge sproget differentieret i forskellige arenaer
Barnet får forståelse for de påvirkninger sproget kan have
Kendskab til kropssprogets betydning herunder, at få kendskab til sammenhæng imellem kropssprog og det verbale
Respektere det sagte og anerkende, at afsender og modtager kan have forskellig opfattelser.
Udvikle børns begrebsdannelse og forståelse
Pædagogisk opmærksomhed og dannelse
Være rollemodeller for det gode anerkendende sprog
Begrebsforståelse i alle aktiviteter
Skabe tid og refleksion for barnet
Positiv forstærkning af barnets anvendelse af ord, begreber og overbegreber
Tiltag og aktiviteter
Understøtte børnene i, at kunne lytte, turde tale i forsamlinger og eksperimentere med sproget.
Dialogisk læsning
Samarbejdsøvelser
Regellege
Tegn på at målet er nået
Børn bruger sproget nuanceret i leg, fantasi og til forhandling / aftaler
Når børnene hjælper hinanden med, at bevare den gode tone
Når børnene har fortællelyst
Når børnene kan italesætte deres følelser
Når børnene udvikler forståelse for eget og andres kropssprog
Bilag 1.
Årshjul for overgangsarbejdet fra dagtilbud til tidlig HFO Start / HFO Hanebjerg
Tidspunkt | Tiltag | Formål | Hvem varetager opgaven |
Februar
| Overblik over hvilke børn der kommer på hvilke afdelinger efter den politiske behandling af klassedannelsen. | Sikre de nødvendige personaleressourcer er tilstede til den forestående opgave med tidlig HFO-start. | HFO Leder |
Marts | Aftaler med afleverende børnehaver med henblik på besøg i inst. og logskrivning.
Etablering af loggen på baggrund af data fra sekretæren Og pladsanvisningen.
Modtagelse af overleveringspapir fra børnehaverne
| Indsigt og relation At sikre de modtagende pædagoger møder barnet i den kendte og trygge ramme
At der finder en dialog sted imellem afleverende og modtagende pædagog med mulighed for, at give pædagogfaglige tips videre der kan understøtte barnet i overgangen eller skabe højere grad af tryghed eller inklusion. Det modtagende team gennemlæser overleveringspapiret, og på teammøde deles viden fra besøget i børnehaven. | HFO-leder
Teamkoordinator og teamet
|
April |
Besøg i alle afleverende institutioner
Børnehaverne inviteres på genbesøg i HFO, såfremt de har tid og mulighed for det.
I Gørløse kommer børnegruppen på besøg i HFO hver 14.dag, hvor de mødes med en af de voksne. Der synges, læses historie eller andet der skaber en hyggelig stund og fysiske aktiviteter finder sted sammen med bh-klassen. | Lære barnet at kende At barnet viser sin børnehave og legeplads frem og fortæller om børnehaven så de nye voksne kender den og får en god dialog med barnet. Vi iagttager barnets sprog. At pædagogerne møder barnet og iagttager barnet i samspil i børnefællesskabet. Vi iagttager hvordan barnet knytter an til en fælles aktivitet og modtager en invitation fra en ny voksen.
|
Teamkoordinator og en modtagende pædagog der også er tilknyttet bh-klassen fra august |
| Logskrivning imellem afleverende og modtagende pædagog | Pædagogfagligt indblik At der finder en dialog sted imellem afleverende og modtagende pædagog med mulighed for, at give pædagogfaglige tips videre der kan understøtte barnet i overgangen eller skabe højere grad af tryghed eller inklusion. | Afleverende og modtagende pædagog |
| Billeder af personalet bliver tilgængeligt
| Vi tager billede af de ansatte og lægger det i billedgalleriet på AULA | Teamet |
| Orienteringsmøde
Strukturen tilpasses og diverse ting organiseres: Inden børnene kommer gøres der garderober klar og 3. klasse flytter fysisk og bliver en del af HFO2 - på henholdsvis Gørløse og Brødeskov. Der sikres materialer og der laves turplaner m.v
| Indsigt, møde de ansatte og skabe forventning På mødet får forældrene indsigt i hverdagen og vigtige opmærksomhedspunkter, som de med fordel kan vide for, at bakke godt op om deres barn i overgangen. Vi beskriver tur aktivitet, arbejdet med våbenskjold/drama, samarbejdsøvelse, fysiske aktiviteter, brobygningen og gensynet med de gamle venner fra børnehavelivet. Vi gennemgår forventningen til aflevering og afhentning af barnet og på hvilken måde de små praktiske opgaver kan få barnet til, at vokse positivt i overgangen. Forældrene giver udtryk for deres forventninger til personalet. | Teamet, HFO-leder, distrikt skoleleder eller afd. leder deltager i mødet. |
Maj | 1. dag
| Sommerfugle i maven J Den første dag i majgruppen er 1.maj. Forældre deltager sammen med børnene og arrangementet varer min. 2 timer. Det er en meget struktureret dag med gode relations dannende og sjove aktiviteter. | Alle er med J og flaget er hejst. |
Hvis et barn har kendte og særlige behov finder overleveringsmødet til den modtagende skole sted allerede i september/oktober måned.
Såfremt der er tale om børn eller grupper der har haft et svært børnehaveliv har vi forventning om, at vi bliver involveret omkring december når indskrivningen er slut.
Her vil der være overleveringsmøder som beskrevet i FBFA indkaldt af afleverende børnehave og med forældrenes deltagelse.
Herefter vil det være muligt for modtagende team, at være med i børnehavens praksis i en aftalt grad der kan skabe en tæt relation til barnet og få noget pædagogfaglig erfaringer/viden gennem iagttagelse af praksis og sparring på egen tilgang til barnet. AKT´teamet vil i den forbindelse også blive inddraget i overgangsarbejdet og være en vigtig sparring efterfølgende.
Bilag 2
Beskrivelse af HFO2
Særligt for HFO 2 gælder det, at børnene er blevet ældre og har brug for, at udvikle selvstændighed og større ansvarsbevidsthed. I HFO 2 tilrettelægges hverdagen, som en vekselvirkning mellem planlagte pædagogiske aktiviteter, samværsformer og aktiviteter hvor børnene enten selv organiserer eller som spontant opstår.
I HFO 2 er børnenes medindflydelse og aktive deltagelse central og børnene medvirker til, at strukturere mange af de daglige aktiviteter. Børnenes medindflydelse på indhold i deres HFO 2-liv øges gradvist fra 4. til 6. klasse for derigennem, at styrke deres ansvarsbevidsthed. HFO 2 har ikke fremmøde-kontrol.
I slutningen af 3.klasse flytter børnene fysisk til HFO2 på de afdelinger der har tidlig HFO-start for derved at snuse lidt til HFO2 og blive en del af ”de store” forud for skoleferien. I perioden fra 1.maj->1.august er børnene fortsat på HFO1 betingelser. Det betyder, at de i denne periode fortsat kan komme i morgenåbning og ferieåbning og forældrebetalingen er tilsvarende HFO1-takst.
Som beskrevet ovenfor har HFO2 ikke fremmødekontrol og det forventes, at børnene er blevet selvstændige i forhold til aftaler og adfærd. De voksne i HFO2 udarbejder et årshjul der beskriver de aktiviteter der ligger både fælles, på tværs af afdelingerne og lokalt.
HFO2 åbningstiden er hverdage efter skoletid til klokken 17. På udvalgte skolefridage fra 8-16 og aften arrangementer som beskrevet i årshjulet for HFO2. Disse aktiviteter dækkes af en timepulje (Flexpuljen).
Børnene tilmelder sig selv til de arrangementer der tilbydes. Enkelte aktiviteter/udflugter er forbundet med en brugerbetaling, men som udgangspunkt skal det ikke koste ekstra at gå i klubben.
Der serveres dagligt et eftermiddagsmåltid i lighed med HFO1 og på samme måde er der nærværende voksne der understøtter børnenes trivsel gennem strukturerede og spontane aktiviteter. Børnenes indflydelse på, hvad der sker i HFO2, er stor og børnene skal opleve stedet som et godt frirum med mulighed for, at være sammen med vennerne og voksne med øje for deres trivsel og samspil.
Vi lægger vægt på, at der dagligt finder fysiske aktiviteter sted og gerne masser af brætspil og kreative aktiviteter frem for digitale spil. Dialogen med børnene er meget vigtig og når hormonerne er på højkant kan følelserne være stærke og kræve gode snakke med de voksne.
Der afholdes årligt et informationsmøde på 3.årgang i april i forbindelse med overgangen. Forældre informeres om overgangen fra HFO1->2 og de ændrede vilkår pr. 1.august og 4.klasse. Personalet i HFO2 samarbejder med lærerteamet på mellemtrinet.
Forældre informeres om Klubbens aktiviteter gennem årshjulet og løbende nyhedsbreve.
Bilag 3.
Bevægelsespolitik for HFO Hanebjerg skole
Bevægelsespolitikkens formål Hvad vil vi være kendt for? | Fysisk aktive børn og voksne Glæde ved fysiske aktiviteter Fysisk aktivt fællesskab for alle |
Vision Hvor vil vi gerne hen? | På HFO finder der dagligt fysiske aktiviteter sted. Aktiviteterne er med til, at understøtte Hillerød kommunes mål og indholdsbeskrivelse og den pædagogiske læreplan. De ansatte er selv aktive og viser glæde ved aktiviteter, de motiverer børnene og organiserer lege og fysiske aktiviteter der udfordrer alle på et passende niveau. Gennem planlagte og spontane aktiviteter skaber vi en bevægelseskultur. |
Værdigrundlag Hvilke værdier ønsker vi at bygge på? | Glæde Fællesskab Sund styrke og udvikling |
Mål og indsatser Hvordan vil vi opnå det? | Nærværende og aktive voksne der sætter aktiviteter i gang og selv går foran som et godt eksempel. Planlagte og voksenstyrede aktiviteter finder sted i udetiden på tværs af alder og afdeling hver dag. Vi udnytter vores kreativitet og de fysiske rammer således, at aktiviteterne bliver utallige og kan udfordre alle over tid. Bevægelsesaktiviteterne planlægges af teamet på afdelingen. Bevægelse tænkes ind i den pædagogiske praksis generelt f.eks når der planlægges værksteder, ferieaktiviteter, tidlig HFO, i undervisningen og når personalet holder møder og arrangementer. Vi iagttager hvad børnene er optaget af og understøtter deres kreativitet i forhold til, at finde på nye lege og variationer og understøtter udviklingen. |
Hvilken målgruppe prioriteres? | Alle voksne og børn på HFO1+2 I perioder arbejder vi målrettet med grupperinger f.eks de nye børn, de mere tilbageholdende børn eller de børn der har brug for mere fysisk aktivitet. |
Succeskriterier Hvornår er det en succes? | Når der hver dag iagttages en høj grad af fysisk liv og aktivitet Når det kan iagttages, at børn og voksne griner og har det godt ved fysisk aktivitet. Når børnene efterspørger fysiske aktiviteter og de ansatte efterlever deres ønsker herfor. Når børnene fortæller om aktiviteterne derhjemme og i trivselsinterviewet. |
Organisatoriske rammer Ressourcer, økonomi, tid | De voksne er opmærksomme på, at motivere de stille eller inaktive børn til aktivitet eller iværksætter selv noget særligt i forhold til børnenes ønsker og behov. Der afholdes fælles bevægelsesdage på tværs af afdelingerne. Der afsættes tid i personalets norm til deltagelse af inspirationsformiddagen med DGI og andre. Der vil i budgetlægningen blive taget højde for ønsker til anskaffelser der kan understøtte realiseringen af bevægelsespolitikken. |
Dokumentation / evaluering Hvordan måler vi den indsats vi beskriver? | Dokumentationen vil være, at aktiviteterne afvikles. I det årlige trivselsinterview spørges børnene om deres deltagelse, hvad de finder sjovt og udfordrende, og hvilke ønsker de har for fremtidens aktiviteter. Børnenes bidrag bringes i spil ved planlægningen af afdelingernes aktiviteter og ferieaktiviteter. Der tages billeder som deles med forældre. Afdelingernes nyhedsbreve afspejler fortællinger om positive historier fra børn og voksnes oplevelser med fysiske aktiviteter. Evaluering finder sted kontinuerligt efter afviklingen af aktiviteter/perioder. Evaluering foregår på personalemøderne og i årgangsteamet. Her holdes fokus på hvilke aktiviteter der har medvirket til at succeskriterierne er indfriet, og hvilke aktiviteter der i ringere grad har virket efter formålet. |
Forankring/opfølgning Hvornår og hvordan? | Afdelingsmøder-teammøder-personalemøder. Iagttagelser ved brug af skema Systematisk evaluering af iværksatte forløb og aktiviteter |
SamarbejdspartnereHvem? | DGI |
Bilag 4.
Kostpolitik for HFO1+2
På HFO Hanebjerg tilbydes dagligt et eftermiddagsmåltid til børnene når de kommer fra skole. I ferieugerne er der ofte en madlavningsdag og ved særlige arrangementer tilberedes et måltid til børnene og gerne sammen med børnene.
Formål med kostpolitikken:
- Personalet er ansvarlige for hvad børnene spiser når de er i HFO1+2
- Vi vil i det pædagogiske arbejde skærpe børnenes opmærksomhed og ansvarlighed overfor hvad de spiser.
- Almindelig opdragelse og dannelse omkring såvel tilberedning som indtagelse af et måltid vil være et af omdrejningspunkterne i arbejdet med børnene, derved skabes mulighed for den fortsatte kompetence udvikling og træning af finmotoriske kompetencer og bevidstheden om måltidets betydning socialt og fysisk.
- Personalet vil være særlig opmærksomme på, at der anvendes gode råvarer og at det måltid der bliver tilberedt er ernæringsrigtig sammensat i forhold til børn i 6-12 års alderen.
- Maden der spises betales gennem vores almindelige budget og det skal være tydeligt for forældrene, hvad et måltid her indeholder. På samme måde ønsker vi en formidling af vores holdning til mad og den pædagogiske praksis i forbindelse med maden, madlavningen og måltidet.
Delmål for kostpolitikken:
- En kostansvarlig udarbejder ugeplanen for eftermiddagsmåltiderne og handler ind.
- Vi køber ind gennem de firmaer som har indkøbsaftale med Hillerød kommune
- Kostpolitikken skal ses i forhold til børns bevægelse og brug af kroppen som det er beskrevet i den pædagogiske læreplan.
Krav til ernæring og råvarer:
Mindre sukker, langsomme kulhydrater og mere frugt og grønt.
Gradvis overgang til økologiske råvarer i det omfang vores økonomiske ramme tillader det.
Vi vil skabe et inspirerende og spændende eftermiddagsmåltid til børnene og gerne sammen med børnene når det er muligt.
Krav til ugeplanen:
- Tilstræbe grøntsager eller frugt hver dag
- Hjemmebagt brød min. to gange om ugen