Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hanebjerg Skoles fælles Udskoling i Brødeskov

Velkommen til vores udskoling!

Her er det fedt at være ung og have gode relationer til andre unge og voksne!

Vi synes, at det er fedt, at du vil gå i skole her, men du skal vide, vi er ambitiøse på dine vegne og vi vil motivere og presse dig til at gøre dit allerbedste!

Det gør vi fordi, vi  er ambitiøse på dine og fællesskabets vegne. Vi ved du kan!

Fællesskabet og det vi skaber og har sammen er det vigtigste - det betyder, at du ikke altid kommer først, men der er altid en fokus på dig og det du står for. Vi ser dig og vi vil hjælpe dig, når vi kan.

Mere generelt om udskolingen kan vi sige:

Der er to til tre klasse pr. årgang fordelt på 7. - 9. klasse.

Der er særligt fokus på det forhold, at eleverne i udskolingen er samlet fra tre afdelinger og skal virke sammen 
– eksempelvis inden sammenlægningen ved introforløb og Gallafest i 6. klasse som forberedelse til 7. klasse,
overleveringsmøder og introtur i 7.klasse.

Lærerne arbejder i årgangsteam omkring fagene og klasserne, hvor metoder og indhold udvikles.
Derudover afholdes der regelmæssige afdelingsmøder, som er med til at sikre fælles struktur og regelsæt for afdelingen.

Vi arbejder med en meget høj grad af faglighed og med stor bevidsthed hen imod afgangsprøverne.

Herudover arbejdes der i udskolingen med:

  • Klargøring til ungdomsuddannelse
  • Aftenarrangementer for særligt 8. og 9. klasse (omlagt faglig fordybelse)
  • Naturfag og tværgående opgaver og eksperimenter
  • Motion og bevægelse
  • Faglig fordybelse
  • Åben skole og ture ud af huset
  • AKT-aktiviteteter med Anni, Nicolai og Jonas og en hel masse dygtige lærere.
  • Elevrådets traditioner som bl.a.: Trivselsdag på tværs af årgange, Introtur i 7. klasse, Motionsdag, Halloween og Valentine-fester, A-uger (anderledes), Naturfagsfestival, lejrskole i 9. med hele årgangen, revy og julekonkurrence. 

    Elevrådet har en særlig fokus i skoleårene 24-26 på, at eleverne skal inddrages endnu mere og får lov at påvirke både de bøger , vi læser, de ture vi tager på og de relevante emner og temaer, vi debatterer. Her har alle en vigtigt stemme - også du.

Vel mødt i Hanebjerg Skoles udskoling.

 

Dokumenter

udskolingsbeskrivelse

Shape Created with Sketch.